Kvalitetssikring af marketing

Sparring og rådgivning til intern drift af marketing

I mange ejerledede virksomheder spiller den interne marketingafdeling en vigtig rolle, men den er sårbar på bemandingen. Enten skal du ansætte din første eller næste marketingmedarbejder og ved ikke helt, hvad du skal kigge efter. Eller også sidder personen alene med opgaven og mangler fagligt modspil.

Det koster. Ikke bare i tid og penge, men i retning, kreativitet, kvalitet og effekt.

Jeg hjælper ledelsen med at få marketing til at fungere som en reel kommerciel disciplin. Ikke flere tilfældige indsatser. Ikke flere dyre fejlskud. Men et mere professionelt fundament og en bedre drevet marketingfunktion.

Indsats 01

Faglig hjælp, når du skal ansætte

Få en fagperson ind over kravprofil, case og samtaler, så du ansætter på substans og ikke på mavefornemmelse.

At ansætte en ny marketingprofil er en kritisk beslutning. Problemet er, at marketingroller kan se gode ud på papiret, og det er let at skrive de rigtige ord i et CV og en ansøgning. Det svære er at vurdere, om kandidaten faktisk kan omsætte kompetencerne til resultater i det daglige.

Jeg kommer ikke ind som rekrutteringskonsulent. Jeg kommer ind som marketingfaglig kvalitetssikring, så du får en langt bedre chance for at vælge rigtigt første gang.

Overvejer du stadig, om en fastansættelse er det rigtige, kan du regne på det først. Beregneren viser, hvad en marketingmedarbejder reelt koster, og hvad prisen bliver pr. time, der faktisk bliver til marketingarbejde.

Resultatet er et stærkere beslutningsgrundlag, mindre risiko for en fejlansættelse og en profil, der matcher forretningens behov og ikke bare stillingsopslaget.

  • Vi afklarer behovet og ambitionsniveauet: hvad skal profilen kunne løfte i praksis?
  • Jeg hjælper med at formulere en kravspecifikation med de rigtige faglige kvalifikationer
  • Jeg kan udarbejde en faglig case, kandidaterne løser, så du får noget konkret at vurdere på
  • Jeg kan deltage i samtalerne og stille de spørgsmål, der afslører faglig tyngde eller mangel på samme
Indsats 02

Buddyordning til din marketingafdeling

Nærværende faglig sparring til den interne profil, der ofte står alene med det hele.

Når funktionen er bemandet, ser jeg ofte det samme mønster. Marketingmedarbejderen sidder alene med opgaverne, skal håndtere alt fra kampagner og tekst til koordinering, og mangler en erfaren fagperson at vende arbejdet med.

Det giver usikkerhed, spildtid og mindre kvalitet. Og det er svært for dig som leder at vurdere, om marketing er på rette spor. Her træder jeg ind som en faglig buddy, et ekstra sæt erfarne øjne, der hjælper med at løfte niveauet og holde retningen.

Resultatet er en stærkere marketingfunktion, højere kvalitet i det, der bliver sendt ud, og en intern profil, der udvikler sig hurtigere, uden at du skal opbygge en hel afdeling.

  • Sparring på idéer, kampagner, koncepter og budskaber
  • Feedback på materialer, tekster og indhold, før det går ud
  • Hjælp til prioritering: hvad skal vi gøre, og hvad skal vi lade være med?
  • Sparring på sammenhængen mellem marketing og salg
  • Løbende faglig udvikling for en ny eller nyuddannet profil
Hvorfor det giver mening

Du skal kunne stole på, at marketing bliver håndteret ordentligt

Ikke nødvendigvis perfekt, men professionelt. Og du skal kunne se, at der er en rød tråd i indsatsen.

  • Tryghed i, at marketingkompetencen er reel
  • Mindre spild af timer og budget på forkerte indsatser
  • Bedre beslutninger, fordi marketing bliver drøftet med fagligt modspil
  • En stærkere intern profil, der kan mere og får succes i rollen
  • Bedre sammenhæng mellem markedsføringen og dine kommercielle mål
Indsats 03

Skal I vælge en ny marketingleverandør?

Et nyt reklamebureau, et webbureau eller en anden leverandør. Jeg sidder med på jeres side af bordet, så I køber det rigtige og på de rigtige vilkår.

Der er mange dygtige sælgere i markedsføringsbranchen. Det er ikke et problem i sig selv, men det bliver et, når den, der køber, ikke har erfaringen til at vurdere, om løsningen passer til virksomheden, eller om leverandøren først og fremmest optimerer sin egen indtjening.

Uden den erfaring er det svært at stille krav og at spørge ind til det rigtige. Så ender man med at købe for meget, for lidt eller det forkerte, og ofte på vilkår, der er skrevet af den, der sælger.

Resultatet er et samarbejde, der starter på jeres præmisser, med en aftale I kan gennemskue, og en leverandør der ved, at nogen holder øje med kvaliteten.

  • Vi bliver enige om, hvad I reelt har brug for, før I taler med nogen leverandør
  • Jeg oversætter behovet til en kravspecifikation, en leverandør kan give tilbud på
  • Jeg sidder med til møderne og stiller de spørgsmål, I ikke ved, I skal stille
  • Jeg gennemgår tilbud og kontrakt: pris, timer, ejerskab, opsigelse og hvad der sker, hvis I vil videre
  • Jeg siger til, hvis en leverandør sælger jer noget, I ikke har brug for
AI i hverdagen

AI bør ikke koste hoveder

Med en baggrund som administrationschef kender jeg driften af en virksomhed og de processer og procedurer, der ligger bag. Samtidig har jeg brugt AI som arbejdsredskab hver dag, siden ChatGPT kom frem.

Det gør, at jeg kan se forskel på det, der reelt kan automatiseres, og det, der bare lyder godt på en konference. Målet er ikke færre medarbejdere. Målet er, at de manuelle rutiner forsvinder, så folk når mere af det, de er ansat til.

Se, hvordan en AI-kickstart foregår

Sådan arbejder vi sammen

Vælg mellem Fast, Flex, Frit eller Fuld

Fire samarbejdsformer, tilpasset dit behov. Du betaler kun for det arbejde, der reelt bliver udført, og slipper for pension, feriepenge, sygdom og oplæring.

  • Fleksibel

    Flex

    Klippekort, når behovet opstår

    Fra 987 kr./time

    • 10 eller 20 timers klippekort
    • Gyldigt i 3 måneder
    • Ingen binding
    • Træk på mig, når det passer

    Til sparring, kampagner og spidsbelastninger.

  • Enkelt opgaver

    Frit

    Timebaseret, helt uden binding

    1.145 kr./time

    • Betal pr. time
    • Ingen aftale, ingen binding
    • Enkeltstående opgaver
    • Workshops og afklaring

    Til den konkrete opgave, du skal have fra hånden.

  • Interim

    Fuld

    Mig på fuldtid, til den akutte periode

    Ring og få et tilbud
    • Fuldtid i en afgrænset periode
    • Løser en konkret opgave eller krise
    • Ingen ansættelse, ingen binding bagefter
    • Pris efter omfang og kompleksitet

    Til perioden, hvor du har brug for mig på fuldtid, indtil der er ro i marketing igen.

Pakkevælger

Hvilken samarbejdsform passer til dig?

Fem hurtige spørgsmål, så får du en anbefaling med det samme.

Spørgsmål 1 af 5Hvem står for markedsføringen i dag?

De fire modeller er den ene side af regnestykket. Den anden er, hvad kapaciteten koster inde i huset: en fastansat marketingmedarbejder til 42.000 kr. om måneden løber op i omkring 620.000 kr. om året, når pension, ferietillæg, lovpligtige bidrag, kontorplads, udstyr og software er regnet med. De to ting dækker ikke det samme, men begge tal er værd at kende. Regn på din egen situation.

Det er kvaliteten af timerne, der betyder noget, ikke antallet.

  • Løst af mig personligt

    Aldrig en junior, praktikant eller nyansat, der først skal sættes ind i din sag.

  • 18 års erfaring plus AI

    Hurtigere og mere præcis end en billig ressource, hvor du reelt betaler for oplæring, indkøring og rettede fejl.

  • Erfarne specialister, når nødvendigt

    Opgaver uden for mit felt går altid til erfarne folk i mit netværk, aldrig en junior eller uerfaren.

Godt at vide

Ofte stillede spørgsmål

Er du rekrutteringskonsulent?

Nej. Jeg kommer ind som marketingfaglig kvalitetssikring på den del af processen, hvor en HR-konsulent eller et rekrutteringsbureau ikke har fagligheden. Jeg vurderer, om kandidaten reelt kan løfte opgaven, ikke om personen passer ind kulturelt.

Hvorfor kan vi ikke selv vurdere en marketingkandidat?

Fordi marketingroller ser gode ud på papiret, og det er let at skrive de rigtige ord i et CV. Det svære er at vurdere, om kandidaten kan omsætte kompetencerne til resultater i hverdagen. Det kræver, at den, der spørger, selv har siddet med arbejdet.

Hvad er en buddyordning?

Fast faglig sparring til den marketingmedarbejder, der sidder alene med opgaverne. Et ekstra sæt erfarne øjne på idéer, materialer og prioriteringer, uden at du skal opbygge en hel afdeling.

Hvor meget tid kræver en buddyordning?

Typisk nogle få timer om måneden. Det kan være et fast møde hver anden uge plus mulighed for at sende noget til gennemsyn, inden det går ud. Omfanget aftaler vi ud fra, hvor erfaren medarbejderen er.

Overtager du opgaverne fra vores medarbejder?

Nej, det er ikke meningen her. Formålet er, at medarbejderen bliver dygtigere og mere sikker. Skal opgaver overtages, hører det hjemme under markedsføring efter behov.

Får du provision fra de leverandører, du anbefaler?

Nej. Jeg tager aldrig henvisningsprovision fra en leverandør. Gjorde jeg det, ville min rådgivning ikke være noget værd, for så ville du aldrig vide, om jeg anbefalede den bedste løsning eller den, der gav mig mest. Du betaler mig, og jeg arbejder for dig.

Kan I bruge det, hvis vi ikke har en marketingafdeling endnu?

Ja. Så er det typisk ansættelsesdelen, der er relevant først, så du får den rigtige ind fra start i stedet for at rette op på det bagefter.

Jacob Lysholt, Kommerciel rådgiver & marketingudvikler
Klar, når du er

Skal vi se på din marketingfunktion?

En kort snak om, hvem der sidder med marketing i dag, og hvor det halter. Så bliver vi klogere på, om opgaven er en ansættelse, en buddyordning eller noget helt tredje.